Emne til kursusdag den 12. og 13. juni Coaching…

June 11, 2006

Coaching - vejen til det liv, som du ønsker at leve…

Måske ønsker du hjælp til at nå dit mål, forbedre relationer til andre, gennemføre et karriereskift eller blot finde ud af, hvad er dine mål og værdier i livet.

 Genkender du nogle af disse spørgsmål, så læs endelig videde.

  

Coaching handler om at hjælpe dig med at finde ud af, hvad du vil, hvad der forhindrer dig i at opnå det – og dernæst hjælpe dig til at opnå dit mål. Coaching er en spørgeteknik, som hjælper dig til at finde dine egne ressourcer til at opnå det du gerne vil. Det foregår som en ligeværdig samtale, hvor du er i fokus og får et puf til at komme videre.


Pressemeddelelse til kurset “Professionel Formidling”

March 26, 2006

Vil du udvikle din virksomhed?

- ta' 2 år på skolebænken…  

Vil du gerne ruste din virksomhed til fremtidens udfordringer? Mangler du konkrete værktøjer til dit daglige arbejde? Hvordan forbedrer jeg min hjemmeside? Hvordan får jeg flere kunder og turister ind i min butik? 

Genkender du disse overvejelser, så er der nu hjælp at hente. For den 4. april lyder startskuddet til et nyt spændende kursus-forløb ”Den Innovative Aktør”. 

Kurset indeholder en bred vifte af muligheder. Der afholdes kurser indenfor service, IT, forretningsudvikling, markedsføring, pressebearbejdning, salgsoptimering og meget mere. Det endelige program afhænger af deltagernes ønsker og behov. Det betyder, at der nu er mulighed for at få rygsækken fyldt op med værktøjer, som du kan bruge i din dagligdag. 

Skræddersyet kursus

Formålet med projekt ”Den Innovative Aktør” er at opkvalificere detail- og turistvirksomheder til fremtidens udfordringer. Det gøres gennem et 2-årigt målrettet kursusforløb.  

”Styrken ved dette kursus-forløb er netop, at den skræddersyes til deltagernes ønsker og behov” udtaler direktør Klaus L. Nielsen, Turisme-Center Ringkøbing Fjord. ”Forcen er, at kursisterne skal kunne anvende og implementere værktøjerne, når de kommer tilbage i virksomheden." 

Baggrund 

Baggrunden for projektet er, at der de senere år har været en tilbagegang i antallet af overnatninger. Det betyder, at der bliver sværere og sværere at trække turister til området. Og hvad kan vi gøre ved det? 

”Vi skal have vendt udviklingen” udtaler Klaus L. Nielsen fra Turisme-Center Ringkøbing Fjord Samarbejdet. ”En af de ting vi kan gøre er selv at være bedre klædt på. Det gælder både indenfor service, salg, markedsføring, produktudvikling etc. Jo bedre vi kender turisternes ønsker og behov, jo bedre kan vi opfylde deres ønsker og dermed trække dem til området”. 

Der er plads til 50 personer på holdet og der er stadig flere pladser…

Bag projektet står Turisme-Center Ringkøbing Fjord Samarbejdet. Projektet finansieres af  EU’s Socialfondsmidler. 

Yderligere oplysninger fås hos Turisme-Center Ringkøbing Fjord; direktør
Klaus L. Nielsen tlf. xxxxxxxx eller projektkoordinator Marianne Møller Kirkgaard, tlf. xxxx xxxx. 


Vil du udvikle dig og din virksomhed?

March 7, 2006

Vil du ruste din virksomhed til fremtidens udfordringer? Har du lyst til at få nogle konkrete værktøjer til dit daglige arbejder? Hvordan kommer jeg i pressen? Hvordan får jeg mere ud af turisterne?

Går du og overvejer nogle af disse spørgsmål, så skal du endelig læse videre.

Der er netop igangsat et nyt projekt “Den Innovative Aktør“, som kan være med til at afhjælpe nogle af dine problemstillinger og dagligdagens udfordringer – eller blot være med til at gøre ting nemmere og enklere.  

Formålet er at ruste din virksomhedens til fremtidens udfordringer. Det gøres gennem et 2-årigt kursusforløb rettet mod små og mellemstore turist- og detailvirksomheder. Kurserne tilrettelægges ud fra deltagernes ønsker og behov. Gennem forløbet får du konkrete værktøjer indenfor salg, markedsføring, kommunikation, PR, IT og meget mere. Der vil også være input til, hvordan og i hvilken retning du kan udvikle din virksomhed.

 


Vil du nå dine drømme…

March 7, 2006

Drømmer du om noget andet, vil du gerne ændre dit liv, lever du dit liv som du gerne vil?? Kort sagt – vil og tør du gå efter drømmen??

Så er der masser af gode ideer og input at hente hos coach sofianmanning.com Her finder du inspiration til personlig udvikling og tanker at overveje i hverdagen… Hver måned udsender de et nyhedsbrev, som giver stof til eftertanke… God fornøjelse.


Proffessionel Formidling

March 7, 2006

NovaMedia har i dag startet kurset Proffesionel Formidling, hvor jeg sidder som en af 15 kursister. Et spændende kursus som giver en række værktøjer inden for formidling, præsentations teknik, IT og meget mere.  


Projekt “Den Innovative Aktør”

March 7, 2006

Projekt “Den Innovative Aktør” er et nyt spændende kursus forløb, rettet mod små og mellemstore turist- og detailvirksomheder. 

Formålet er at ruste virksomhederne og dens medarbejdere til fremtidens udfordringer. Det gøres gennem et skræddersyet kursusforløb, der bliver skræddersyet til deltagernes behov og ønsker. Det vil sige, at det tager udgangspunkt i deltagernes daglige problemstillinger.

Bag projektet står Ringkøbing Fjord Samarbejdet. 


Hello world!

March 7, 2006

Welcome to WordPress.com. This is your first post. Edit or delete it and start blogging!


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.